Differentiering

I bund og grund handler differentiering om at gøre forskel for at give elever med forskellige forudsætninger mere lige muligheder. Man kan differentiere ved at dele i hold med undervisning på forskelligt niveau, så er det eleverne der differentieres, eller man kan differentiere undervisningen, så elever på forskelligt niveau eller med forskellige forudsætninger kan deltage og så vidt muligt lære det samme.

I dynamitbogen kan der differentieres på flere måder:

1. Alle tekster kan læses op, så læsesvage elever kan deltage.
2. Opgaverne i de enkelte grupper kan fordeles, så den enkelte arbejder med sine stærke eller svage sider efter aftale med lærer og forældre.
3. Den interaktive assistent, dvs. undervisningsdelen, kan udnyttes i større eller mindre grad. Elever som har brug for flere udfordringer, kan hurtigt komme videre ved at følge kurserne. Det kræver blot, at læreren gør sig klart, hvilke muligheder der er, og hvilke krav der bør stilles til den enkelte elev eller gruppe.

Differentieringen gælder på flere planer. Dels er der hensynet til elevernes læsning og andre faglige færdigheder, som  ofte kan være en hæmsko i det mere selvstændige arbejde, og dels er der graden af selvstændighed, fantasi og motivation.

Nogle elever er fagligt velfungerende, men har svært ved at tage ansvar og initiativ i mere frie undervisningsformer. I stedet for at styre direkte mod forudsigelige konflikter med disse elever og de grupper, de eventuelt kommer i, er det værd at overveje, hvad målet er, og hvordan man bedst når det. Det er sandsynligvis ikke formålstjenligt at udfordre dem både socialt og fagligt på samme tid.

Hvis en elev af denne type skal have fagligt udbytte af projektet, kan man vælge at lade vedkommende arbejde alene med forholdsvist bundne opgaver evt. med bestemte tidsfrister for de forskellige delområder. Dermed fjerner man det sociale aspekt og en del af ansvaret, hvilket gør arbejdet mere konkret og overskueligt.

Er det omvendt målet at vedkommende skal fungere i samarbejde med andre, må vægten lægges på samarbejdsreglerne og overholdelsen af de fælles aftaler osv.

Samme forhold gør sig gældende for andre typer af elever: De forsigtige, de dovne, de angste og de uselvstændige.