Der er tre hovedregler når man giver respons:
Læs forklaringerne på denne side og se eksempler på at give respons her.
At give respons vil sige at man hjælper forfatterne med at gøre deres tekst endnu bedre. Hvis responsen går ud på at kritisere og finde alle de dårlige ting, mister forfatterne hurtigt modet. Og det bliver teksten nok ikke bedre af.
Derfor er det vigtigt at I først finder alle de gode ting ved teksten.
Prøv om I altid kan finde tre gode ting at nævne. Husk at fortælle hvorfor I synes det er godt.
Når I har nævnt de gode ting, skal I give nogle forslag til forbedring. Det er stadig ikke kritik I skal skrive, men forslag til hvordan noget kan blive bedre.
I kan arbejde ud fra disse spørgsmål:
Husk at det stadig er forfatternes og ikke jeres tekst. Og husk at fortælle hvorfor I foreslår ændringen.
Hvis forfatterne ikke har skrevet hvad de gerne vil have respons på, skal I bede dem om at gøre det. I kan ikke give respons på alting på samme tid. Første gang skal I måske fortælle noget om layout og hvor svær I synes teksten er at læse.
Næste gang vil forfatterne måske vide om I forstår deres forklaringer.
Hvis noget er vigtigt, og de ikke spørger om det, skal I selvfølgelig fortælle dem det.
Det er også vigtigt at I aftaler hvor lang tid I har til at give respons.
Nu skal I læse en tekst om Torshavn. Nogle store elever har skrevet om Torshavn til nogle yngre elever. Nu beder de om respons. Læs teksten her.
Webmaster:
Jeppe Bundsgaard Sidst opdateret: 20-08-2016 Denne sides adresse: dynamitbogen.dk/dynamit/undervisning/kommunikation/ giverespons/index.php |