Når I skal lave en dynamitbog, skal I først finde ud af hvilke emner og områder I vil beskæftige jer med og hvordan. I skal med andre ord have ideer. De følgende sider hjælper jer i den proces.
I kan få brug for ideer flere gange i arbejdet med jeres dynamitbog. Så kan I vende tilbage hertil og bruge værktøjerne som vi præsenterer for jer.
I ved allerede mere end I tror om jeres emne og om hvad I skal lave en dynamitbog om. Start derfor med at lave et tankemylder. I tankemylderet skal I skrive alt ned hvad I kommer på om emnet og om hvad I skal have med i jeres dynamitbog.
En god dynamitbog er en der svarer på modtagernes spørgsmål, netop som de stilles. Derfor er næste trin i jeres ideudvikling at finde ud af hvad modtagerens spørgsmål kunne være.
Når forberedelsen er gjort skulle det være en smal sag at få formuleret sine ideer.
Så skal de bedste ideer vælges. Her skal jeres tid til projektet inddrages i jeres overvejelser og I skal blive enige om hvad I synes er væsentligst.
Webmaster:
Jeppe Bundsgaard Sidst opdateret: 20-08-2016 Denne sides adresse: dynamitbogen.dk/dynamit/undervisning/dynamitbog/ideudvikle/ index.php |